Næste morgen da vi havde drukket morgenkaffe, gik det videre på autobanen mod Hannover. Der drejede vi fra mod Dortmund. Ved Hessisch Oldendorf kørte vi væk fra autobanen og videre ad landevejen langs med floden Weser.

Vi begyndte at køre på bjergveje med "gode" stigninger på vej op til Edersee. Her slog vi lejr på en lille rasteplads med udsigt over noget af søen. Det er et naturskønt område. Men det holdt desværre ikke tørvejr hele aftenen.

Næste dag kørte vi videre mod Frankenberg og Marburg, igennem mange små kønne byer med mange bindingsværkshuse, til Limburg. Her gjorde vi ophold på Camping Limburg an der Lahn.

Aftensmaden blev klaret på grillen. Midt i det hele begyndte det at småregne. Det havde Knud en løsning på. Lynhurtig kom solsejlet frem og blev sat på vognen, så vi kunne nyde vores mad i tørvejr. Senere på aftenen gik nogle af os, iført regntøj og paraplyer, ind igennem den gamle byport til den gamle bydel for at se de flotte bindingsværkshuse og den flotte syvkantede domkirke.

Den følgende dag gik turen så mod Rhinen og langs med denne til St. Goarshausen.

Her havde vi reserveret plads på "Camping Loreleystadt" .Her fik vi nogle dejlige pladser direkte ud til Rhinen. Da vi havde stillet vogne op og hejst standeren, gik vi en tur op til byen for at handle lidt. Vejret var fint, solen skinnede, så der blev grillet til aften.

Efter morgenmaden næste dag, gik vi en tur for at se, hvad byen havde at byde på. I den gamle bydel lå et tårn, som hed Stadtturm, der var udstyret med en kælder, hvor man kunne prøvesmage vine. Nogle af dem faldt i god smag, så der blev købt nogle flasker og så gik turen tilbage til pladsen, hvor vi hyggede os. Der var tæt trafik på floden af turbåde for turister og flodbåde med og uden last. Hen på aftenen talte vi om, hvad der skulle ske næste dag. Vi blev enige om at tage madpakken med og køre en tur til Koblenz og se "Deutsches Eck", som er der, hvor floderne Mosel og Rhein mødes. På vej dertil var vi inde at se "Marksburg", den bedst bevarede middelalderborg ved Rhinen. Hjemturen blev kørt på vestsiden af Rhinen ned til byen Bacharach, hvor vi gik en tur. Derefter tog vi båden over Rhinen til Kaub og kørte derfra til Loreley statuen, som vi var ude at kikke på. Derfra kørte vi tilbage til pladsen.

Da vi var kommet tilbage, gik Jürgen op til lejerchefen for at spørge ham, om der var et godt spisested. Han anbefalede et sted ikke langt væk, så vi startede bilerne og kørte derop. Men "ak og ve" der var lukket på grund af ferie, så vi kørte ud på Loreley klippen. Fra terrassen på hotellet var der ingen udsigt, så vi fortsatte og fandt hotel Christian. Der gik vi ind og fik serveret noget dejligt mad. Da vi havde nydt vores mad og skulle gå, lå der en gæstebog, som vi skrev i, og værtinden fik at vide, hvor vi kom fra. Så gik det tilbage til pladsen, hvor vi ved ankomsten blev enige om at aflægge pladsens værtshus et besøg og få os en øl. Da vi sad der, spurgte Jürgen værten, om Orla måtte spille på harmonika. Det måtte han gerne, så Orla og Jürgen hentede den. Kort efter var der gang i både musik og sang og det varede ikke længe før, der var fuldt hus. Værten ledsagede Orla med tromme rytmer frembragt på barens køleskabslåge og hans kone havde en "rumsterstang", som hun spillede på. Kl. 23.30 gik vi godt trætte hjem efter en oplevelsesrig dag og en særdeles hyggelig aften.

Næste dag kørte vi ud og så på vinmarker og besøgte en vinbonde, hvor vi smagte på hans vintyper og der blev købt nogle flasker med hjem. Derfra kørte vi til Rüdesheim og kiggede på byen. Her findes en tovbane, som fører op til Germania statuen, men denne var desværre lukket, så vi fortsatte ned til "Drosselgasse" .Her fandt vi et sted med musik, hvor vi kunne få noget at spise. Maden var rimelig, men musikken var alt for høj, så vi forlod hurtigt stedet og drog hjem til pladsen.

Om aftenen var vi igen på pladsens værtshus og fik os en øl, mens vi lyttede og sang med til Orla's dejlige musik.

Næste morgen var det så tid til at pakke sammen og forsætte turen mod Schwarzwald. Da vi havde betalt og sagt tak for denne gang, fik Jürgen en flaske vin på 3 ltr., som vi kunne nyde til et måltid mad. Fra pladsen kørte vi til færgen i St. Goarshausen og sejlede over på den anden side af Rhinen, hvor turen forsatte syd på langs floden til autobanen og videre til syd for Karlsruhe. Her kørte vi væk fra autobanen og videre ad landevejen. Nu begyndte det at gå over store bjerge med stejle stigninger og hårnålesving. Da vi nåede frem til "Schwarzenbach Talsperre", gik vi en tur ud på dæmningen, mens Doris tog sig et hvil i skyggen, før vi forsatte til "Mummelsee" .Her så vi på søen, der er 18 m. dyb. Der var også en hel del boder, så der blev købt original Schwarzwalder Brot, røget skinke og fedt, som skulle prøvesmages før vi kørte videre. Det var en meget flot tur med bjerge, dale og landsbyer. Ved Triberg fandt vi en rasteplads, hvor vi overnattede.

Efter morgenkaffen forsatte vi mod Schluchsee, som var vores mål. Da vi nåede campingpladsen, viste det sig, at de kun havde tre pladser ledig, som lå langt fra hinanden. Jürgen ringede til en campingplads ved Titisee og de havde plads, så vi kørte til "Campingplatz Bankenhof' ved Titisee. Det var en god plads og vi kunne ligge samlet. Der blev vi 5 dage.

Søndag var en ren afslapningsdag på pladsen og en gåtur ned til Titisee, hvor nogle af os tog en dukkert. Aftenens menu stod på grillmad og dertil drak vi vinen fra Loreley, som smagte virkelig godt (kedeligt at der kun var 3 ltr.).

Om mandagen kørte vi, efter at morgenmaden var indtaget og madpakkerne smurt, til Rheinfall (Europa's største vandfald) ved Schaffhausen i Schweiz. Det er et meget stort og flot vandfald. Man kan gå ad trapper helt ned til vandet, men pas på din tørst 1 Cola koster 20 kr.. Derfra kørte vi ud til Untersee (sø i forbindelse med Bodensee) og spiste vores medbragte mad. Derefter gik turen videre over Konstanz til øen Mainau. Fra parkeringspladsen kan man gå på dæmningen ud til øen. Vi gik ikke med ud på øen, da der var langt at gå, men vi gik ud til midten af dæmningen og så ud over Bodensee der er en meget stor Sø med store turbåde for turister og masser af sejlbåde.

Da de andre kom tilbage, fortalte de, at der var meget flot ude på øen. Så tilbage til pladsen efter en oplevelsesrig dag.

Tirsdag kørte vi en tur til Titisee-Neustadt og handlede ind. Derfra kørte vi til Wutachschlucht.

Onsdag gik turen til det store Urmuseum i Furtwangen. Her findes alle slags ure fra solure, kukure, klokkespilsure til nutidens radiostyrede ure (incl. "LEGO - ur").

Vi forsatte til Hexenloch Mühle. Det er en gammel vandmølle der ligger helt nede i bunden af en dal, det virker som om man kører ned i et hul til møllen, for straks igen at køre op. Heraf navnet "heksehul mølle".

Derfra kørte vi ud til Schwarzwald's højeste bjerg "Feldberg" .Fra parkeringspladsen kunne man enten gå op til toppen eller tage tovbanen. Vi valgte det sidste. Fra toppen, ca. 1500 meter's højde, var der en flot udsigt. Så tilbage til pladsen for at nyde den sidste aften.

Torsdag morgen pakkede vi sammen og påbegyndte hjemturen. Vi kørte fra Titisee til Adelberg camping der ligger i nærheden af Schorndorf Her har Jürgen noget familie, som han og Ketty kørte ind for at besøge, men de kom hurtigt tilbage med en invitation fra hans morbror og tante, der gerne ville vise os rundt i Schorndorf's gamle bydel.

Det er en meget gammel og smuk by med flere store markedspladser. Her ligger også huset, hvor Gottlieb Wilhelm Daimler (Daimler-Benz) blev født.

Efter rundvisningen gik vi ind på en restauration for at få lidt at drikke, øl eller vin fra dette område (Remstal). Da vi skulle bryde op, kunne vi ikke få lov til at betale, da vi var Jürgen's venner og hermed hans morbror's gæster, var regningen betalt. Klokken blev mange inden vi kom tilbage til pladsen. Bommen var lukket så bilerne måtte vi lade stå ude på natparkeringen. En stor tak til Jürgen's tante Lisbeth og morbror Werner for en dejlig aften fra os alle.

Næste dag gik det hjemad over Kasselbakkerne med sine stejle stigninger frem til rastepladsen Hyttener Berge Ost, hvor vi overnattede. Næste dag gik det videre mod Kruså. Vi var inde at handle i Harrislee, inden vi kørte over grænsen til Kruså Camping.

Næste dag var søndag og dermed slut på ferien. Vi tog afsked med Anny og Knud på pladsen, for de ville køre ad de små veje hjem. Vita og Orla tog vi afsked med på en rasteplads lige syd for Kolding. Så gik det over Fyn og den nye flotte Storebæltsbro med den flotte udsigt. Da vi nåede Lejre, sagde vi farvel til Ketty og Jürgen.

Tak til Ketty og Jürgen for den gode tur de havde tilrettelagt.

Med venlig hilsen

Doris og Helge.