Fredag d. 11. oktober 1996 om morgenen. Så kunne vi (Vita og Orla) ikke vente længere. Vi skulle til Sverige sammen med vennerne. Vi glædede os meget, også fordi det efterhånden var et par år siden vi sidst havde været der. Vi mødtes med Anny og Knud på Blankhøj Rasteplads ved Tilst og fortsatte sammen til færgen i Grenå, hvorfra vi skulle sejle til Varberg. På færgen blev vi lidt bekymrede for Knud, da han var ved at spille alle pengene op i spilleautomaterne. Han mente nu ikke det var så galt.

I Varberg kørte vi først ned for at besigtige Varberg Fæstning, hvor vi skulle mødes med Sjællænderne næste dag. Vi ville ikke overnatte på P-pladsen der, så efter lidt søgen fandt vi Himle Rasteplads ved E6. Det var en lille sød plads godt skjult inde mellem høje træer, som vi havde helt for os selv. Vi kom dertil ved 19-tiden, så vi fik en dejlig hyggeaften med snak og kaffe og "hvad der nu ellers hører til".

Lørdag d. 12. okt. kørte vi tilbage til Fæstningen. I Varberg er der torvedag hver onsdag og lørdag, med gratis parkering! Vi gik derind og kigge. Det var et stort marked med mange ting, bl. a. tøj og masser af husflidsting. Efter vi var kommet tilbage til vognene, begyndte sjællænderne at dukke op. Det var Georg. Doris og Helge og Thomas. Ketty og Jürgen. Inge og Hans kom sidst, de havde et ærinde hos Volvo på vejen herop.

Flere af os gik ind for at se Varberg Fæstning, som ifølge brochurerne er en af Sveriges største seværdigheder. Ud over at se fæstningen er der et spændende museum, som bl. a. indeholder verdens eneste komplette middelalderdragt. Der har været fæstning på Varberg siden 1200-tallet, men sådan som den ser ud i dag skyldes hovedsageligt Chr. IV og hans kongelige bygmester Hans van Steenwinckel, som påbegyndte opførelsen i 1595 efter godkendt "Form oc Skabelon". Regnskaber fra dengang viser, at der bl. a. et år har været en leverance på 18.000 tons kalk fra Mariager!

Fra Varberg kørte vi så til en rasteplads ved Lilla Edet nord for Göteborg, hvor vi overnattede.

Søndag d. 13. okt. Fra Lilla Edet kørte vi ved godt 9-tiden til sluserne ved Trollhättan, hvor vi så sluserne fra 1844 (ved "Sluscaféen").

Derefter kørte vi ad en meget smal vej til en vendeplads ved sluserne fra 1916 (tre store sluser i serie). Vejret var skønt, så vi satte borde ud, hvor vi hyggede os med kaffe.

Efter kaffen skulle vi videre til Hunneberg, men vi standsede lige ved Trolhättan Kyrka, hvor nogle gik over for at se det gamle vandfald fra før slusernes tid. Andre samlede nedfaldne kastanier, så vi frygtede for overlæs i visse af vognene; ikke også Anny!

I Hunneberg kørte vi ind i skoven ad en grusvej til en stor P-plads, hvor vi spiste et stykke mad i vognene.

Efter maden gik vi en tur for at se efter elge, men vi fandt dog ikke nogen. Vi fik kun våde fødder, for vejret var blevet meget fugtigt: Dis og støvregn.

Vi kørte videre til Lidköping, hvor vi ankom til Filsbäck Camping ved 16-tiden. En rigtig god campingplads med adgang til stranden og vandet. Ketty og Jürgen ryddede deres sovepads bag i vognen og gjorde siddegruppen klar, så vi alle 12 kunne være hos dem til eftermiddagskaffe. Hvor der er hjerterum er der også husrum. Senere åbnede lejrchefen samlingsstuen og satte varme på, så vi kunne bruge den til fællesspisning om aftenen.

Mandag d. 14. okt. Vi kørte fra Filsbäck Camping og var fremme ved Hadders Camping lidt før middag. Efter indcheckning og en lang diskussion om hvordan vi skulle sætte vognene, tog vi et stykke mad, og var så klar til en tur til Tiveden Nationalpark. Vejret var glimrende, selvom det var en smule diset.

Vi gik lidt ind ad den afmærkede sti fra informationshytten mod Stenkälla, men vendte om efter knap en halv kilometer, da det var blevet for sent at gå hele turen, og det var også for farligt, så våde som stenene var. Derfter kørte vi lidt rundt i området, forbi Bocksjön, igennem Granvik, langs Bergsjön og Ottersjön til Tived hvor vi standsede ved en "Lanthandel" for at købe lidt småting. D. v. s. det var os der manglede mælk, men det skulle vise sig at vennerne, vi var sammen med, var yderst kreative med forslag til andre måder at skaffe sig mælk på.

Vel tilbage på campingpladsen og før aftensmaden gik nogle af os en tur langs Unden (det er den sø pladsen ligger ved) og derefter ind i skoven. Det var en rigtig "sund" tur.

Senere på aftenen havde vi vognen godt fyldt med gæster, hvor vi hyggede os med snak og diverse godter til ganen og maven. Det er jo bare dejligt.

Tirsdag d. 15. okt. Vi kørte en tur til Laxå (undtagen Inge og Hans. Hans var blevet skadet i foden på turen i Tived Nationalpark). Vi besøgte et supermarked og "Glashyttan". Derefter kørte vi til Porla og videre ind i skoven, hvor vi hyggede vi os med fælles kaffebord. Bordet bestod af bagklappen på et par pick-up'er. Der var ingen servering derude, så vi havde heldigvis kaffe med hjemmefra. Vi fortsatte gennem skoven til landevejen mod Laxå og til Rösfors, hvor vi igen drejede ind i skoven (Tived).

Skoven er meget smuk på denne årstid med sine mange gyldne, røde og rødbrune farver. Det var iøvrigt tvangsforflyttede finner, der begyndte udnyttelsen af Tivedskovene og flere af byerne i området, er grundlagt af disse finner.

Midt på eftermiddagen var vi tilbage på campingpladsen, hvor nogen var så heldige igen at få et stykke mad, nogen fik et eftermiddagshvil oven i købet, inden vi mødtes til fællesspisning i en havestue ved butikken som vi havde fået lov at bruge.

Onsdag d. 16. okt. kørte vi fra Hadders Camping. Camping værterne var ude og vinke farvel. Vi skulle afsted, så vi var i nærheden af Tenhult næste dag for besøg på KABE fabrikken. Vi kørte nord om Vättern og derefter sydpå langs søens østside, hvor vi holdt en pause på rastepladsen ved den nye bro over Stora Hammarsundet.

I Vadstena kørte vi ind i byen og parkerede på en lille grusplads lige ved Vadstena Klosterkyrka, som vi var inde at se. Det har Pave Johannes Paulus II iøvrigt også været.

Vadstena Klosterkyrka er meget interessant. Byggeriet af kirken påbegyndtes lige efter år 1370, da Birgitta Birgersdotter eller "den hellige Birgitta" havde fået stadfæstet sin nye klosterorden af paven (Den Aller Helligste Frelsers Orden) efter 20 års ophold i Rom. Det var efter at kong Magnus Eriksson og dronning Blanka i 1346 havde bestemt at lægge deres gravplads i Vadstena og at Kongsgården der skulle afgive plads til et kloster. Birgitta havde før hun blev gift opholdt sig hos kongeparret på paladset i Vadstena.

Klosteret blev det rigeste og mest betydningsfulde i middelalderens Sverige. Der var en stor strøm af pilgrimme til helgenets kirke (Birgitta havde i sin levetid haft utallige åbenbaringer givet af Gud og var efter sin død blevet gjort til helgen).

Kirken besøges i vor tid af både turister og pilgrimme i tusindtal.

Kirkerummet er stort og flot, kan dog virke lidt koldt men giver man sig tid er der mange interessante ting at se på, helt fra kirkens start til idag. Der findes iøvrigt en Birgittinsk klosterkirke i Mariager (ja, Mariager igen!) som skulle have malerier magen til dem man har fundet rester af Vadstena Klosterkyrka.

Apropos Birgittinerklostre i Danmark. Der var en i Mariager og en i Maribo. Begge er forsvundet, der er kun rester tilbage, men begge steder har nonnerne ikke helt efterlevet kyskhedsløftet. I Maribo udviklede det sig endda til bordel for adelsmænd der besøgte byen. Det førte da også til dens lukning, efter at Chr. IV forgæves havde søgt at rette op på forholdene. Tjah, sådan er der så meget.

Efter besøget i klosteret kørte vi om til Vadstena Slot bygget af kong Gustav Vasa i 1500-tallet. Vi kunne ikke komme ind i slottet. De mente nok sæsonen var slut. Man var igang med restaurering og genopbygning af voldanlæggene.

Vi kørte videre til rastepladsen ved Gränna. Vi skulle se på polkagrise, som vel egentlig blot er bolcher lavet på gammeldags maner, men i Gränna er man blevet berømt for netop deres udgave.

Det hele startede i 1859, da en 25-årig enke, Amalia Eriksson i Gränna fik tilladelse til at åbne bagerbutik med det formål at lave polkagrise. Ingen ved hvorfra hun fik opskriften, men hun drev det til så stor succes at mange andre idag har fortsat fremstilling og salg. Man kan komme ind og se mange af disse "polkagriskogerier". Der findes polkagrisproduktion og -salg i service bygningen på Gränna Rasteplads.

Efter besøget i polkagrisbutikken gik nogle over på den anden side af vejen, for at se slotsruinen Brahehus. Vi havde været der på en tidligere tur.

Slottet stod færdig i 1650, og var tænkt som enkesæde for greve Per Brahe's hustru, men hun døde før ham og Brahehus kom kun til at tjene som lyst- og jagtslot. Per Brahe boede på Visingsborg på Visingsö, en ø i Vättern lige uden for Gränna. Også Visingsborg er idag en ruin.

Senere kørte nogle af os en tur til Gränna. Det er en hyggelig lille by med smukke huse og mange stejle gader. Byen ligger smukt placeret med Vättern på den ene side og høje klipper på den anden side.

Torsdag d. 17. okt. var dagen hvor vi skulle besøge KABE fabrikken. Jeg tror vi alle så frem til dette med forventning. Vi kørte fra Gränna i så god tid, at vi kunne nå at se dramatikeren, poeten, komponisten og ikke mindst skulptøren Calle Örnemarks træskulpturer ved Riddersberg lidt uden for Tenhult. De som havde set det før var nok lidt skuffede over hvor forfalden, skulpturerne var blevet.

Ved halvettiden ankom vi til KABE fabrikken. Efter at have kigget os lidt omkring i udstilling og butik og havde hilst på vore værter, begyndte rundvisningen. Som KABE ejere og medlemmer af en klub for KABE folket, fik vi en noget grundigere gennemgang af produktionsprocessen end man sædvanligvis giver. Det var virkelig interessant at se hvordan man fremstiller vore vogne, men det er ikke så nemt at skrive om. Det skal man selv se.

Efter rundvisningen fik vi en let frokost samt kaffe og der var lejlighed til at stille spørgsmål og komme med forslag og ønsker til ændringer på vognene.

Da vi havde sagt farvel på KABE kørte vi til en rasteplads udenfor Tenhult, hvor vi tilbragte aftenen og natten.

Fredag d. 18. okt. kørte vi mod glasriget i det sydøstlige Småland. Vi holdt en lille pause på rastepladsen ved Lindshammar og nåede derefter frem til Kosta Glasbruk, som er Sveriges ældste glasværk, startet i 1742. Vi var først i butikken, hvor der var en overdådighed af glasting. Der var både ganske almindeligt glas såsom skåle, drikkeglas, lysestager o. m. a., men også ganske specielle ting, både stort og småt og hver ting var jo et lile kunstværk i sig selv.

I den ene ende af butikken, var der en lille meget flot udstilling; et glaskunstmuseum med "værker" til flere tusinde kroner.

Da vi havde set butikken måtte, vi jo også se hvordan de lavede det.

I glaspusteriet så vi små "stande" med produktion på "samlebånd", hvor hver medarbejder havde sin lille opgave på emnet, side om side med stande, hvor glaspusteren lavede sit eget arbejde fra start til færdigt produkt.

Det er altid spændende at se, hvordan glasset undergår store forandringer både i form og farve når, en kyndig glaspuster hjælper det på vej. Vi fik lov at komme helt tæt på og følge processen på nært hold. Nå ja, sikken varme der var derinde! Jeg skulle have taget jakken af, før jeg gik derind.

Da vi havde set glasværket kørte vi til Gökaskratts Camping i Hovmanstorp, det sidste sted før vi skulle drage hjemad. Vi ankom lige til eftermiddagskaffetid og vejret var godt, så vi satte borde og stole udenfor. Vi havde det rigtig hyggeligt med kaffe og noget andet "sort stads" som nogen fandt var en nydelse at drikke! Heldigvis var der også nogen der tænkte på mig. Der blev sat hele to flasker gammel dansk foran mig, så jeg kunne bare gå igang.

Om aftenen havde vi fællesspisning i fjernsynsstuen. Det blev lidt sent for nogen af os; det var jo den sidste aften på turen.

Lørdag d. 19. okt. gik turen så mod færgerne i henholdsvis Halmstad og Helsingborg. Vi fulgtes ad til rastepladsen ved Ljungby, hvor vi igen satte bordene udenfor til fælles frokost, før vi med vemod måtte tage afsked. Anny og Knud og Vita og mig fulgtes ad til Halmstad hvor vi skulle med færgen. Der er sør'me langt fra Halmstad til Grenå, men sammen med gode venner gik tiden alligevel hurtigt.

Hej allesammen og tak for denne gang.

Vi ses. Vita og Orla.