Tilbage

Sol over Tandådalen

Det var en fin tur herop. Vi mødtes i Skövde, hvor vi overnattede. Det så flot ud med 6 Kaber på rad.
I Filipstad havde vi aftalt et længere stop. Nogle gik i byen, hvor vi var i skotøjsforretningen og på konditori. Andre lavede stik på en campingvogn, som havde mistet forbindelsen.
Fra Filipstad og til Tandådalen havde vi kun et hurtigt pitstop i Vansbro. Da vi havde skruet benene ned og vasket det værste møg af vognene, gik teltopsætterholdet i gang. 4 telte blev hurtig sat på.
Efter aftensmad gik en del af os i Storstugan og fik en U-båd. Den sænkede os alle lige hjem i seng.

Søndag skulle vores snekundskaber afprøves. Der var nogle, der tog langrendsski på, andre vandrestøvler de sidste alpinski. Jeg fandt et fint sted med sol, men ellers var der en tåge over det hele. Efter aftensmad blev der gået tur i 15 graders frost og stjerneklar himmel.

Mandag var vejret, som man kunne ønske sig. Sol, frost ingen vind. Jeg var på ski hele dagen. "Bundholdet" gik tur til Hundfjeldet.
Om eftermiddagen blev der holdt reception hos Dahl. De første 35 år blev fejret. Aftenkaffen blev indtaget i Kommittehuset, som Leif havde lånt.

Tirsdag var vejret igen rigtig flot. Der var mange mennesker på pisten så jeg tog hurtig hjem igen. Vi kørte så en tur til Sälen by og osede. Derfra kørte vi hen og prøvede en Volvo XC 90. Det var rigtig spændende. De fleste af de andre var ude at få en på opleveren med snescooter. Om aftenen var vi i kirke. Det var en pop/rock gudstjeneste som var meget anderledes end hjemme. Næsten alle gik til nadver og tændte et lys. En meget hyggelig og højtidelig aften. På vej hjem lyste månen for os og der var stjerner over hele himlen.

Onsdag var igen en rigtig flot dag. Jeg var tidligt på ski. Vores siddelift kørte ikke, så der var mange på alle de andre lifter, men jeg havde en aftale med Torben om noget langrend. Susan og jeg løb Kalven rundt med et vaffelstop på Lindalens Fabur. Torben løb den korte vej hjem herfra. 12,2 km på langrend en flot debut.
Vi var nede at spise fondue på Tandådalens Wärdshus om aftenen. Der var vældig hyggeligt og maden var fin. Da vi gik derfra, måtte vi gå en omvej for at fa det hele til at falde på plads.

Torsdag igen fint vejr, lidt varmere midt på dagen, så varmt så vi igen spiste frokost ude.
Vi havde sagt farvel til Jytte & Steen om morgenen.
Efter i dag tror jeg alle havde prøvet Volvoen, nogle mere end andre. En rigtig fin skidag men nogle af løjperne er ved at blive isede. Dorthe & Kirsten kørte en tur til Sälen og osede. Aftenkaffen indtog vi i Kommittehuset, hvor vi hyggede til øjnene hang.

Fredag fint vejr. Om natten var termometeret nede på -12 grader men om dagen oppe på +3 grader. Jeg måtte konstaterer, at de havde solgt for mange liftkort, der var kø alle steder. Efter aftensmad gik vi i Storstugan og lyttede til musik.

Hver eftermiddag kl. 16.30 blev der på skift holdt afterskiing med hver vores lille arrangement.
Efter dette blev der tændt op i diverse Webere.

Lørdag vågnede vi op til tåge, men jeg fandt sol på fjeldet. Vi kørte fra pladsen kl. 13. Vejen og vejret var fint, så vi nåede Skövde kl. 20.30 efter et par gode pauser.
Her spiste vi på MC Donald sjovt og hyggeligt.

Søndag kørte vi kl. 8.30 efter en lidt urolig nat. Efter nogle gode pauser var vi i Glostrup kl. 16.15 efter en lidt diset brotur.

En herlig uge med masser af sne og sol.

Med kabehilsen Dorthe & Max

 
Tilbage
Tilbage