Fra KABE-bladet juni 2000.
Påsken 2000
eller fire dage som slumstormer.
Her er en lille beretning om at være campist i Jylland uden campingvogn. Som alle vel ved, har vi solgt vores campingvogn og den nye er ikke leveret endnu, noget som jeg absolut må
fraråde andre at gøre.
Men vi ville gerne med KABE klubben til Kolding, der havde vi aldrig været, så vi besluttede os for at leje en hytte til fire personer. Der skulle gerne være plads, hvis vi fik
besøg hjemmefra, og det vidste vi, vi fik. Så langt så godt. Vi talte med campingpladsen og fik en reservation, men vi måtte endelig hurtigst muligt bekræfte, at vi
kom, for ellers ville hytten blive lejet ud til anden side. Vi skyndte os med at få ringet tilbage, så var alt i orden.
Endelig oprandt den store dag, og vi skulle afsted til vores store fire personers hytte. Vi blev noget forbavsede, da vi kom til pladsen. Jeg er gammel nok til at kunne huske lossepladsen på
Amager. Campingpladsen mindede meget om det, jeg husker fra dengang og vores fire personers hytte var til to voksne og med meget god vilje to små børn. For øvrigt var ikke
halvdelen af hytterne udlejet. Nok om pladsen.
Der er også en masse positivt, der var alle jyderne med deres kaffekander, og så var der et hold fra Fyn. De lignede os meget, det skyldes nok at de ikke har så langt til
Sjælland, og så var der to hold fra hovedøen, hvoraf vi var det ene.
Torsdag kørte vi ud til Lunderskov og så Kabe butikken, der var servering, nogle vil sikkert spørge hvad vi fik, det var naturligvis kaffe med KABE kage. Det var
vældigt.
Fredag var vi på Skamlingsbanken, jeg forstår ikke det hedder en bank, der var ingen muligheder for at låne penge, men det er et flot naturområde.
Lørdag kunne vi gøre som vi ville, så vi så Kolding by.
Søndag fik vi gæster hjemmefra, og Orla spillede harmonika om aftenen, hvor alle sad ude og grillede i den lune aften.
Det var en god tur, vi fik ud af det. Hver gang vi fik hjemve, kunne vi gå op til KABErne, og vi blev endda inviteret indenfor.
Endnu en gang tak for en god tur til jyderne.
Hilsen
Susan og Torben.
Glostrup
|