LillePer på påsketur med Kabeklubben.
LillePer, ja - det blev han døbt en af de første dage på turen til Tandådalen i Sverige.
•var ham - den gamle (64 år), som ikke havde stået på ski i ca. 25 år.
•var ham - med næsten nye skistøvler, kun lidt brugt! men ca. 25 år gamle.
•var ham - med bessefarsolbrillerne.
•var ham - med den lille bil (læs: ikke firehjulstrækker).
•var ham - der ikke kunne li' øl, men slæbte rundt på sin termokande med kaffe.
•var ham - med den mærkelige uldtot af en hund. (læs: Tibetansk Terrier).
•var ham - der startede på børnebakken, og endte på "de sorte" i adstadigt tempo.
•Vi -- blev overbevist om, at alle er velkomne på en Kabetur.
Det var med en vis skepsis, at vi meldte os til turen. Vi er vant til at campere uden at være afhængig af andre. Vi havde aldrig været på vinterferie i campingvogn før, og havde kun haft Kaben i 3/4 år.

Skepsis blev dog hurtigt pakket i muleposen. Det var en meget lærerig og hyggelig tur at være en del af Man kan virkelig lære meget på 10 dage, når man er sammen med en flok "garvede rotter".
Vi var 6 vogne af sted. Vi fik en del sne i perioden, men havde det dejligste solskin de fleste dage.
De fleste af deltagerne stod på ski, mens resten var fodfolk.
Fælles for dagene var afterskiing kl. 16.30, hvor vi skiftedes til at servere lidt varmt til ganen.
Den ene dag mødtes fodfolket med skifolket på toppen af Hundfjellet. Her spiste vi fælles frokost.
Et par aftener kunne
man mødes i Storstugan med sin medbragte
aftensmad.
Langfredag var vi alle tilskuere til en konkurrence, hvor det gjaldt om, at løbe opad et bjerg med 45% stigning. Derefter at komme først ned igen på ski. Meget underholdende.
Sidste aften var der underholdning for hele campingpladsen.

Dorthe og Max skal have en stor tak for et godt og vellykket arrangement.
Også tak til de øvrige deltagere, for jeres hyggelige og ligefremme måde at være på.
Alle har medvirket til, at vi glæder os til de næste vinterture.
Med venlig hilsen
LillePers kone...
Jette Steinmeier.