Tilbage1
Fra KABE-bladet juni 1998.

Påsketræf

på Odense DCU Camping

Vi startede træffet onsdag med Vita og Orla, Inge og Flemming og os. Skærtorsdag kom der flere til, så vi til sidst var 7 vogne. Det var køligt, men vi hyggede os indendørs i vores telt eller i den dejlige opholdsstue. Om eftermiddagen tog vi kaffen med på en spadseretur i parken.

Langfredag gik vi alle om i Zoologisk Have, som ikke lå så langt fra campingpladsen. Det var en dejlig, men kold tur, så vi tog kaffen hjemme i teltet. Om aftenen hyggede vi os i opholdsstuen.

Lørdag var vi i Rosengårdscentret for at ose, og om aftenen var der igen hygge og fællesspisning i opholdsstuen og senere på aftenen spillede Orla op til en svingom.

Så vi havde alle sammen en rigtig sjov aften - " tak for musikken Orla"! Det blev lidt sent for nogle af os, som sluttede i teltet hos os!

Søndag efter fælles morgenkaffe, kørte vi ud og så "Brandts klædefabrik", det var meget interessant, og turen fortsatte ud til en rigtig stor rulleskøjtebane, hvor Jürgen lige viste os sin kunnen i rulleskøjteløb. Denne dag kørte flere hjemad, og vi var så kun tre par tilbage, som tog afsked 2. Påskedag over middag efter en dejlig påske med skiftende vejr.

Vi siger tak for træffet til Kirsten og Dennis.

Med venlig hilsen

Anny og Knud

Esbjerg

 
Tilbage2