Fra KABE-bladet, december 1999.
Mortensand
Traditionen tro blev mortensaften holdt på Skibstrup Camping (beliggende i Hornbæk Plantage, ikke langt fra Øresund og Helsingør). Fremmødet var meget
flot, i alt 41 personer.
I år var det også Hans, der klarede ænderne bistået af mange hænder til skrælning af æbler og kartofler.
Imens mændene lavede mad, tog pigerne og Jørgen til Helsingør for at ose. Dette afsluttede med besøg på konditori (jeg var taget tidligere hjem).
Bordet blev dækket efter hjemkomsten. Servietterne klarede Lis og blomsterpyntning er Inge og Anny's speciale.
Ca. kl. 18 var maden klar og alle fortærede de meget lækre ænder med tilbehør. Merethe og Jim gav i år Othellolagkager og kaffe, tak for det. Det blev
en hyggelig aften med udsigt til lidt rester næste dag.
Søndag formiddag var vi på gåtur i skoven. Der var stiv vind ude fra Øresund, hvorimod der inde i skoven var læ og solen skinnede, så det var
dejligt.
Efter "rest" frokosten var der standerstrygning og vi skulle hjem. Vi fulgtes med Anny og Knud til Bijé i Kagerup for at se Kabe's 2000 modeller.
Efter kaffen, som vi drak i Anny og Knuds vogn, kørte vi hjem.
Med venlig hilsen
Ketty og Jürgen.
|