Tilbage
Fra KABE-bladet september 1998.

Brotræf, Slagelse Camping

5. maj - 7. maj 1998

Vi ankom til pladsen, en lille, men dejlig plads. Da vi kom, var der kommet 3 vogne og i løbet af dagen, kom der 3 vogne mere, så det fyldte godt på pladsen.
Vi ventede på Dorrit og Leif, som var stævneledere. Da klokken var 14.30 stillede vi standeren op og hejste flaget. Jürgen bød velkommen. Da vejret var meget fint, blev kaffen indtaget i det fri. Omsider dukkede Dorrit og Leif op og så blev der lagt en plan for aktiviteterne om lørdagen.
Lørdag morgen gik det mod broen. Da vi kom ud på motorvejen, var der kø i begge vejbaner. Alle skulle til broen. Vi ankom til Korsør og blev vist ind på en mark, som var indrettet til parkeringsplads. Vi fik lov at køre længere frem end de andre af hensyn til Doris, men der var stadig langt til broen, ca. 3 km.
Kl. 10.00 blev adgangen for gående publikum åbnet. Der skulle betales en entre på 50 kr. pr. person, før turen kunne fortsætte ud på broen. Den er ca. 7 km lang til Sprogø. Dorrit, Leif og Alex gik over broen. Ketty var med halvvej's. Amanda og Jürgen var over på rulleskøjter. Vi gik med ud til pylonen, det var langt nok for os. Her vendte vi om og gik tilbage sammen med Katrine, der også var blevet træt. Der var en stiv blæst på tilbagevejen, så det blev til mange hvil. Da vi nåede ned, var de, der løb på rulleskøjter over broen begyndt at komme i mål, mange af dem så godt træffe ud. Da vi havde hvilet os lidt, gik turen, der blev længere og længere jo mere trætte vi blev, mod bilen. Undervejs mødte vi Inge og Flemming, som var på vej til broen. Da alle var kommet tilbage til pladsen fra turen, var der ikke meget liv tilbage, så alle gik tidligt i seng.
Søndag var der ikke meget liv i de forskellige. Nogle havde vabler, der skulle plejes, andre spillede kort eller slappede af. Da vi havde spist frokost m.m., blev flagene taget ned af Amanda og Katrine og standerne pakket sammen. Så gik turen hjem med en god oplevelse rigere.

Med venlig hilsen.
Doris og Helge.
 
Tilbage
Tilbage