Gerda havde inviteret Kabeklubben en tur ned til Nordtyskland, så vi kunne se hvor hun kom fra.

Vi ankom til Frederiksstad mandag inden påske og havde tid til at slappe lidt af inden turen. Det var vist meget godt for det skulle vise sig, at det blev lidt af en dødsmarch senere.

Gerda havde udset sig en ø der hedder Pellworm til at tage livet af os. Det lykkedes ikke helt, men hun var tæt på. Det startede med at vi kl. 5.45 kørte fra pladsen til Nordstrand for at tage færgen. Tidspunktet skyldes tidevandet. Færgen skulle jo kunne sejle.

Vel ankommen til øen gik vi til cykeludlejeren og fik nogle rigtigt gode cykler. Så startede det enhver jægersoldat frygter, overlevelsesøvelsen, 32 km. i strid modvind på cykel. Men det var ikke det værste, det kom senere, og nu ved jeg hvorfor det hedder vadehavet. Vi blev sat til at vade ca. 1 km. ud i havet i en blanding af brun sæbe og noget der minder om det ler man laver juledekorationer af. Det var både fedtet og glat, vi så mange sjove bevægelser af benene på vores vandring.

Meningen var at vi skulle se en by, der var gået under i en stormflod i 1600 årstallet. Man kan stadig se brønde og træstumper, selv om det er oversvømmet 2 gange hver dag. Det var strabadserne værd.

Derefter cyklede vi over på den anden side af øen for at se et museum med alle de ting, som var fundet i det område vi havde gået rundt i ude i vadehavet. Alt var efter stormfloden. Vi havde en guide med, da vi gik ude i vandet, og det var ham der passede museet. Så blev det tid til at køre tilbage til Færgen, og det var meget godt. Vi var mange der var helt flade.

Andre dage var vi på tur til Husum og andre byer i området Der var også tid til ture på egen hånd. Der var meget mere at skrive om, men der skal også være noget til andre.

Jeg havde nær glemt at der også var påskefrokost, som vi spiste udenfor ved et langbord. Vejret var fint den dag. Synd for dem der gik glip af denne gode tur og tak til Gerda og Harry for dette fine arrangement.

Hilsen Susan og Torben