Julestævne, 13. - 15. dec. 02
Vi var 8 Kabefamilier som mødtes på Ishøj Strand camping om fredagen, da denne beliggenhed er et fint udgangspunkt for vores Københavnertur.
Lørdag tog vi S-toget til Nørreport, hvor vi gik ned i Metroen for at køre med til Christianshavn.
Herfra spadserede vi til Christiania, hvor vi var på julemarked i Den Grå Hal. Herfra spadserede vi til Holmen, hvorfra vi tog en havnebus til Nyhavn for at opleve deres julemarked. hvor nogle af Københavns ældste huse dannede kulisse for de mange boder. I alt er Nyhavn indhyllet i over 1000 meter granguilander og l000 er elpærer. Her fandt vi bl.a en hyggelig gårdhave, hvor vi kunne få lidt varmt at drikke. Velforsynede travede vi videre hen over Kgs. Nytorv, hvor der rigtigt var liv og glade dage på skøjtebanen, hvor både børn og voksne løb og morede sig på 2200 kvadratmeter is.
Da mørket så småt var begyndt at indfinde sig, kunne vi samtidigt nyde de spæde lys i lystæppet på hotellet.
På vej ned ad Strøget blev vi overraskede over, at det begyndte at sne til trods for, at temp. ikke viste minusgrader. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at der fra et af tagene blev blæst syntetisk sne ned over folk for at give lidt ekstra Vinter/julestemning. Det må siges, at det også lykkedes fint.
Efter et besøg i Royal Copenhagen - Georg Jensen huset, hvor det denne jul var chokoladekunstnere, som stod for dekorationerne, skiltes vores veje, idet nogle af os tog videre i Tivoli, mens andre tog via DGI byen til en restaurant på Halmtorvet og spiste inden hjemturen til campingpladsen.
Da vi alle mødtes igen ved 20 tiden i opholdsstuen, var vi godt trætte og mætte på oplevelser, da vi havde været på farten i ca. 9 timer.
Søndag var det de færreste, som havde lyst til at trave en tur rundt i Strandparken, da det var bidende koldt, men vi sluttede af med en fælles frokost i spisestuen, inden vi skiltes efter endnu en dejlig week-end i Kabeclubben.
Dorthe og Max Nygaard og Ellen og Dan Møller var arrangører af denne week-end.