Han Herred Træf, 17-19 juni - 2005
Nordjylland.

Klik på et billede for at se det i større format.
Kom tilbage hertil ved at klikke på det store billede.
Han Herred træf på "Nr. Skovsgård"
17-19 Juni.

En herlig weekend på landet hos Anne Lenes forældre, Esther og Ingemann.

Vi kom til gården torsdag aften, lidt senere kom Vita og Orla, Anne Lene og John, som stod for træffet, var også ankommet.
Fik en dejlig modtagelse, blev budt ind på kaffe m.m., havde en sjov aften, hvor snakken gik, både med historier og hvad vi skulle lave.

Fredag var vi på besøg i "Harmonika Museet" her er der en masse ting og instrumenter, men mest harmonikaer i alle afskygninger gamle såvel som nyere, sad og nød kaffen der og talte med den meget søde dame som ejer stedet her.
Da vi kom tilbage til vognene, var der kommet flere "Kabe folk", som sad ude og nød det fine vejr.
Der var god plads i maskinhuset , hvor vi rykkede ind med vores mad til aften. Jette bagte kage i vognen til aftenskaffen, som vi fik i stuen hos værtsparret, nu var alle kommet, 20 personer i alt var vi . Havde en god og hyggelig aften inde i varmen, det blæste lidt koldt, så derfor spiste vi ikke ude.

Lørdag vågnede vi op til det dejligste sommervejr, så vi nød det, først med morgen kaffen, standerhejsning kl. 10. Der efter var vi på en god dagtur, først til et lysstøberi med alt i gaveartikler også. Turen gik videre til "Bratbjerg Søen" hvor vi nød vores medbragte mad. Siden var vi på "Landbrugs Museum" hos Anne Lenes fætter John Thomsen, her er rigtig meget at se på.
Esther gav hjemmebagt drømmekage til eftermiddagskaffe, som vi fik her på gården. Mens vi holdt her var vi på en god, lang travetur i "Langdalen" og "Lien" ved "Fossdalen" det er så flot en natur her alle vegne, en rigtig god oplevelse, samtidig var vejret så dejligt til turen.

Tilbage ved vognene og "Nr. Skovsgård" gik vi i gang med grill og møblering i haven, som er så dejlig lukket og med en stor pejs, der varmede godt. Senere spillede Orla til sang og dans, det var en kanon sjov aften, hvor vi igen fik rørt stemmerne og lattermusklerne.

Søndag gav værtsparrene rundstykker i det fri , derefter havde vi standerstrygning kl. 10,30 hvorefter turen gik hjemad efter en rigtig god komsammen med godt humør og mange sjove historier og grin.

Tusind tak til jer alle fire for gæstfrihed og et godt træf.

Mange hilsner fra

Nr. 58 Anny og Knud. Esbjerg.